I samarbejde med Orla Poulsen, Lokalhistorisk Arkiv (og medlem af sejlklubben) arbejder undertegnede på et jubilæumsskrift.
I den forbindelse efterlyses billeder, sejleroplevelser, anekdoter m.v. som kan være interessant at optage i dette skrift. Har du noget på hjerte, så ret henvendelse til undertegnede. Så tager vi en snak herom.
Billeder skal være med tekst, der beskriver hvad det omhandler, herunder navne på personer, som optræder på billedet.
Vi har desuden i tankerne at interviewe enkelte medlemmer, således at vi får dækket “livet” i sejlklubben bredt. Så måske du vil blive kontaktet med henblik herpå – og måske du vil blive opfordret til at skrive et indlæg til skriftet.
Redaktionen forbeholder sig at gøre brug af evt. indleveret materiale efter eget valg, idet alt naturligvis ikke kan optages. Det håber vi på forståelse for.
Jeg ser frem til at høre fra dig – gerne inden medio marts.
Simon Kristensen – mobil 24417924.