Autocamper - Gæstesjler

Velkommen til Thisted Sejlklub – For gæstesejlere og autocampere
Thisted Sejlklub ligger smukt ved Limfjorden og byder gæstesejlere og autocampere velkommen til gode faciliteter og hyggeligt miljø.
Faciliteter for gæstesejlere:
- Gæstepladser i havnen
- Adgang til vand, strøm og servicebygning med bad og toilet
- Tæt på byens centrum og indkøb
Faciliteter for autocampere:
- Parkeringsplads med udsigt over fjorden
- Mulighed for vandpåfyldning og affaldshåndtering
- Kort afstand til havnemiljø og natur
Betaling og info:
- Nem betaling via havnens system
- Kontakt os for yderligere oplysninger
Kom og oplev Limfjorden – vi glæder os til at byde dig velkommen!
Sejlerskole

Sejlerskolen – Lær at sejle
Vil du lære praktisk sejlads? I Sejlerskolen underviser vi udelukkende i sejlbåde. Målet er, at du efter sæsonen kan sejle sikkert og finde vej på vandet.
Indhold:
- Teori om klargøring, søsætning og sikkerhed
- Praktiske øvelser på vandet (når vejret tillader det)
Pris: 2.000 kr.
(Inkl. medlemskab af sejlklubben: 1.000 kr.)
Vigtigt:
- Redningsvest er obligatorisk
- Du skal selv have gyldig forsikring (tjek med dit selskab)
Tilmeld dig og kom med på vandet!
Vil du sejle J70
J70-sejlads i Thisted Sejlklub
Thisted Sejlklub tilbyder spændende sejlads med J70-både – hurtige, sjove og nemme at håndtere. Der er trænning to gange om ugen og man deltager i kapsejladser.
Hvorfor vælge J70?
- Sportsbåd med fart og action
- For både nye og erfarne sejlere
- Stærkt fællesskab og sociale aktiviteter
Vi har store planer: flere medlemmer, flere konkurrencer og hyggelige arrangementer som grillaftener og sejlture på Limfjorden.
Vil du være med?
Kontakt os og bliv en del af fællesskabet!
Velkommen til Thisted-Sejlklub
Thisted Sejlklub er en aktiv og veldrevet klub med sund økonomi, moderne faciliteter og et stærkt fællesskab. Vi har ca. 230 medlemmer og en havn med 150 både, hvilket giver et solidt fundament for vores aktiviteter.
Thisted Sejlklub er drevet af en aktiv bestyrelse og en række medlemmer der gør en kæmpe indsats for at vedligeholde vores anlæg, og ikke mindst sikre at alle har en god oplevelse på Thisted Havn. Men det er i frivillighedens tegn, og det håber vi alle såvel medlemmer og gæster har respekt for.
Med Thisted Sejlklub som base og udgangspunkt, kan man udforske den fantastiske Limfjord. Her kan både den erfarne, og den mindre øvede sejler, glæde sig over det pragtfulde sejler farvand.
Det tilbyder vi:
- Aktiv ungdomsafdeling, hvor du kan lære praktisk sejlads, og opleve et fantastisk fællesskab om vandet. Selvfølgelig med sikkerhed som 1. prioritet. Vi har de nødvendige joller, der sikre at man kan lære at sejle med sejl, og hygge sig på vandet.
- To J70-både til de lidt mere øvede
- Sejlerskole med egen Folkebåd. Sejlerskolen er for alle aldre, så kom gerne også i en voksen alder og ud live din drøm om sejlads.
- Klubhus med gode faciliteter
- Kran (8 ton) og mastekran
- Autocamper plads
- Bådpladser ved pontonbroer
Aktiviteter og Sejlads i Thisted Sejlklub
Vi tilbyder året rundt spændende aktiviteter og socialt samvær:
- Standerhejsning, Sankt Hans og Standerstrygning
- Sponsorsejladser, foredrag og vinsmagning
- Ugentlige Trimsejladser på vores faste bane i bredningen
Juniorafdeling
Vi er en ungdomsvenlig sejlklub med fokus på sikkerhed, leg og fællesskab. Målet er at give unge sejlere tryghed på vandet og inspirere til kapsejlads – både lokalt og ved stævner.
Sejlerskolen
Her underviser vi i praktisk sejlads med sejl- og motorbåde. Ingen eksamen, men vi sikrer, at eleverne kan sejle forsvarligt og navigere sikkert efter sæsonen.
Traditioner og konkurrencer
- Mors Cup – en af Danmarks ældste distancesejladser, sejlet siden 1957
- J/70 Stævner og fællestræninger
Historien om Thisted Sejlklub
Thisted Sejlklub har rødder langt tilbage – helt til 1891, hvor man første gang hører om en sejlklub i Thisted. Det gør os til en af Danmarks ældste kendte sejlklubber.
Fra 1921 findes der protokoller, som dokumenterer klubbens liv gennem både opgangs- og nedgangstider. Klubben har gennem årene haft en omskiftelig tilværelse og er flyttet flere gange – altid til bedre faciliteter.
I dag råder Thisted Sejlklub over alt, hvad der kræves for at drive en moderne og aktiv sejlklub med stærke traditioner og et levende fællesskab.




