Farvel til Per Hansen

Da vi søndag erfarede, at Per om lørdagen var “gået fra borde” på en cykeltur med sine cykelkammerater, blev vi vist alle ramt af chok og en uvirkelig følelse. Det kunne da ikke passe, at vi havde mistet ham så pludselig og tidligt i livet.

Per var en dedikeret og dygtig sejler, der med ro og overblik kunne klare de fleste situationer. Han trivedes på vandet.

Vi er mange, der er triste over hans bortgang og det tab, som han efterlader som sejler, bestyrelsesmedlem og ikke mindst en god kammerat. Per var et godt og positivt menneske, med en praktisk og ligetil tilgang til livet.

Vi kommer til at savne Per i Thisted Sejlklub og bestyrelsen, herunder det store arbejde han lagde i ungdomsarbejdet og for at få J70 projektet op at stå.

Per var som bekendt en inkarneret H-båd sejler, og en af hans sidste gøremål var, at få H-bådligaen til Thisted til maj i år.

Vores varmeste tanker går til Per’s nærmeste i denne svære tid.

Æret være Per Hansens minde.

DEL SIDEN