Dansk
English
Deutsch

Forsikring

Thisted Sejlklub

Overordnet skal anføres, at brugen af traktor og båd-/mastekran er på eget ansvar og at Thisted Sejlklub ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle skader, der ikke dækkes af enten den kollektive ansvarsforsikring, som Dansk Sejlunion har tegnet, eller TS’s forsikring af traktoren (ansvar og kasko). TS påser, der udføres lovpligtige eftersyn af kraner og stropper.

 

Medlemmernes forsikring:

    • Alle bådejere skal sikre, at deres båd som minimum har en ansvarsforsikring, jf. klubbens vedtægter, der stiller det som et krav.
    • Ansvarsforsikringen dækker skader, som båden laver på personer og andet (fx. både, kajanlæg, kran mv.) mens båden er i vand.
    • Det betyder, at hvis en båd (1) opstaldet på vinter pladsen vælter (storm, brud på vogn osv.) og rammer en anden båd (2), som bliver skadet, er det ikke båd 1s forsikring, der er i spil, det er båd 2s. og har båd2 ingen kasko, ja så er det et bevidst fravalg fra bådejers side. Der vil ikke være en forsikring der dækker. Det samme gør sig gældende i bådhusene. Dog kan der blive tale om privat ansvarspådragelse, hvis der er fejl og mangler (vedligeholdelse) på båd1. Det er bl.a. med henvisning hertil, at bestyrelsen har bemyndigelse til at påtale kvaliteten af en bådvogn og måden den er sat på vinter pladsen.
    • Ansvarsforsikringen dækker altså ikke ens egen båd (heller ikke hvis den falder ud af kranens stropper)
    • Kaskoforsikring på båden: Kaskoforsikringen dækker som udgangspunkt skader på den forsikrede båd, fx. Hvis den falder af bådvognen eller ud af stropperne på kranen.

 

Thisted Sejlklubs forsikringer:

  • Forsikringsforhold vedr. klubbens traktor, som er ansvars- og kaskoforsikret:
    • Traktoren må som udgangspunkt kun benyttes af klubbens medlemmer. Undtagelse er personer med stort kendskab til kørsel med traktor.
    • Hvis et medlem laver en skade på traktor eller udstyr ved korrekt brug dækker klubbens forsikringer.
    • Hvis traktoren betjenes forkert, hvorved fx. trailer/bådvogn falder af og laver skade på traktoren, dækker forsikringen ikke. Her vil det i yderste konsekvens være førerens private ansvarsforsikring (indbo forsikring) der KAN dække. Dog vil skader under transport PÅ ANDRE være dækket som traktor ansvar i forbindelse med kørsel. MED ANDRE ORD, VIL TS KUNNE KOMME I EN SITUATION, HVOR VI VIL HOLDE FØRER ANSVARLIG FOR SKADER PÅ KLUBBENS MATERIEL, DA VI IKKE KAN FORSIKRE OS UD AF DENNE SITUATION.
    • Det er selvfølgelig en forudsætning at bådvogne mv. er 100% i orden og drift klar. Hvis en dårlig bådvogn er skyld i en skade kan det forventes at bådejeren bliver ansvarlig.

 

  • Forsikringsforhold vedr. klubbens kraner ( båd – g mastekran)
    • Det er KUN klubbens medlemmer, der må benytte kranerne.
    • Brug af kranerne sker på eget ansvar.
    • Hvis man taber sin båd eller mast, er det bådens kaskoforsikring der skal bruges. Har båden ingen kaskoforsikring, er det et bevidst fravalg fra bådejerens side og den ødelagte båd eller mast er ikke dækket af nogen forsikring.
    • Båden skal jo ifølge vedtægterne have en ansvarsforsikring, og denne skal i brug ved personskade, eller skade på klubbens og andres udstyr.
    • Gæstesejlere der ønsker et løft skal have hjælp af et klubmedlem der kan betjene kranen.

Sponsor 2024