Maling af bådhaller

Jeg har nu målt hallerne op, og når frem til lige 1.000 kvm incl. udhæng og kanter på brædder.

Samtidig er maler Mogens Rokkjær kommet med tilbud på maling. Det er Flügger dækkende oliemaling til 70,- pr. liter.

Jeg har i første omgang bestilt 100 liter, da han siger det rækker ca 10 kvm pr. liter. Og vi kan altid bestille igen.

Farven er grøn, som vi kender den 🙂

Malingen leveres på mandag sammen med terpentin, da han siger vi skal fortynde lidt. Jeg har også bestilt lidt ruller og engangspensler i ok kvalitet. Hvis Mogens kan finde sit stillads, låner vi det.

I første omgang betaler Thisted Sejlklub, og Jørgen P opkræver efterfølgende de enkelte haller.

Vi må så se, hvordan vi løser opgaven.

Simon

 

 

DEL SIDEN