Vi er kede af at måtte meddele, at Per i går afgik ved døden efter en operation sidst i august, hvor der efterfølgende indtrådte komplikationer.
Per var medlem af Thisted Sejlklub gennem en lang årrække og kom ofte i klubben. Som sejler, hvor det specielt var på aftenbanen, at han var med. Men også altid med en hjælpende hånd, hvis nogen havde behov herfor. Han vendte ofte forbi klubben på sine mange gåture, og kom så lige forbi og sagde hej. Per nåede en kort tid at være “brobisse”.
Per var altid venlig, imødekommende, i godt humør og i det hele taget rar at være sammen med. For nogle medlemmer var han en god ven. Han var et dejligt menneske, som vi allerede savner.
Vore tanker går til Lene, hendes børn og Pers øvrige nære.
Æret være Pers minde.
Thisted, d. 26. September 2024
Bestyrelsen